Keramikværkstedet i Frivillighuset er et sted, hvor du kan arbejde med keramik i et socialt samvær. Værkstedet kan bruges alle hverdage fra kl. 08.00 til 14.30.

Vi råder over flere lokaler, hvor der findes arbejdsborde, drejeskiver, glasurer og redskaber til formgivning af ler. Derudover har vi to ovne og en sprøjtekabine.

Der er ingen undervisere tilknyttet keramikværkstedet, men hvis du er i tvivl eller har et spørgsmål, kan du ofte få vejledning, et godt råd og en hjælpende hånd.

Kun ler købt på Værkstedet må benyttes. Der findes ler i plastkasserne og glasur i mindre omfang. Det er ikke tilladt at medbringe ler hjemmefra – ej heller ler til brænding – da det kan beskadige ovnen og andres ler emner. Der skal afregnes for ler pr. gang eller pr. måned.

Der må kun fremstilles keramikting til eget forbrug.